Rebirthing

Rebirthing en blid åndedrætsteknik til integration og selvudvikling. Denne metode giver dig mulighed for at komme i kontakt med de fortrængte energier, som skyldes fortidens oplevelser og erfaringer. Disse har dannet grundlag for dine personlige love, og de mønstre du lever dit liv efter. På et dybt plan får du mulighed for at beslutte dig for nogle nye love for dit liv.

Med Rebirthing kan du bevidstgøre, acceptere og tage ansvar for dine følelser. Rebirthing leder dig mod en større selvforståelse, selvaccept, ansvarlighed og personlig frihed på en let og blid måde.

Fordele ved at arbejde med Rebirthing :

· At komme i kontakt med egen krop, følelser og tanker
. At acceptere sig selv som menneske
· At kunne integrere det, der før ikke var muligt at integrere
· At møde andre uden angst og mindreværd.
· At mindske stress.
· At få en overflod at energi.
· Det er en let, blid og tryg metode.

Når du gennemgår et rebirthing forløb vil det efterfølgende være muligt for dig at udøve disse teknikker på dig selv som en hjælp i svære situationer og en måde at afbalancere dig selv kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt. Dermed vedligeholder du også den investering, du har gjort.

Hvis du således ønsker at lære rebirthing som et redskab til selvhjælp, skal du påregne minimum 10 sessioner for at opnå en tilstrækkelig øvelse og tryghed i at gøre det selv.

Hvad jeg kan tilbyde.

Et forløb hos mig. Er opbygget efter dit individuelle behov ud fra dine aktuelle processer på det tidspunkt, hvor du starter, samt hvad du har brug for de enkelte dage. Under et forløb har du mulighed for at lære en åndedrætsteknik, som du bagefter kan bruge for at bibevare kontakten til dig selv.

En session hos mig
Indeholder oftest Psykoterapi og altid Rebirthing. Astrologi benyttes i processen med at indkredse problematikkerne. Ad denne vej kan jeg finde de fastlåste mønstre og nye handlemuligheder. Kombinationen mellem astrologi og fastholdende, problemløsende psykoterapi, samt rebirthing er effektiv i målet mod større selvindsigt, samt at kunne acceptere egne og andres følelser, og endelig handle derefter.
Energiarbejde kan indgå som øvelser og/eller healing.
Denne healing er en naturlig del af afslutningen på rebirthingsessionen.

Du kan arbejde med udfordringer som :
· At holde fast i egne følelser, behov og grænser.
· At ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
· At bearbejde angstfyldte oplevelser.
· At møde og rumme andre.
· At tage udgangspunkt i sin egen energi.
· Eksamens angst og andre fobier.

Psykoterapi
Fastholdende og problemløsende psykoterapi er en god metode til at få kendskab til sine psykologiske mekanismer. Psykoterapi bruges i den konfronterede samtale, og er med til at afdække fortrængte oplevelser og traumatiserende begivenheder i det bevidste og ubevidste sind. Det overordnede mål er en større selvindsigt og forståelse, - og dermed en frihed til et lykkeligt liv.

Jeg er i mit virke inspireret af psykodynamisk, gestaltpsykologisk og systemisk tænkning indenfor psykologien.

Inka energiarbejde og healing

I korte træk tilbyder Inkafilosofien en indsigt i det menneskelige energisystem og metoder til at afbalancere dette. Healingen kan bestå i at befri energisystemet for tunge og uhensigtsmæssige energier, samt en tilførsel af energi. Dette sker gennem en kontakt til naturen omkring os. Dette healings system stammer fra inkaindianerne og er i vores tid overleveret fra Q'ero indianerne i Perus højland. Mine mestre i denne kunst har været og er til stadighed Don Benito Qoriwaman, Juan Nuñez del Prado og Elizabeth B. Jenkins.

Astrologi. For mange mennesker har det at få lagt et horoskop været begyndelsen på en rejse ind i sig selv. En begyndende selvforståelse på et andet og mere sandfærdigt niveau er en naturlig følge af en sådan rejse. 

Desuden Par horoskoper, Øjeblikshoroskoper, og andre astrologiske muligheder. Som nævnt er astrologi et af værktøjerne til indkredsning af udfordringer og ressourcer i det terapeutiske arbejde.

Kontakt mig
Munay Center for Krop og Psyke
Rebirther Psykoterapeut
Jens Peter Hansen

Kildemosen 17
2880 Bagsværd Værebro

Tlf. 2878 3435 eller 3967 4010

Skriv til mig her »

Jens Peter Hansen | Kildemosen 17 | 2880 Bagsværd | Tlf.: 28783435