En historie fra livet

Nov. 02 trådte jeg ind på gulvet hos rebirther og inkahealer Jens Peter Hansen. Jeg var i opløsning efter to års følelsesmæssigt pres i kølvandet på en skilsmisse fra min datters far, og havde været igennem et totalt fejlslagent behandlingsforløb i offentlig regi. Jeg var skræmt til døde og uden tillid til andre mennesker, men jeg havde styrke til at prøve at finde et sted og et menneske, der kunne hjælpe mig tilbage til mig selv og et tilfredsstillende liv, hvor jeg var tilbage i førersadlen.

Og det fandt jeg. Det vidste jeg instinktivt efter ca. 20 sek. og siden har jeg med Jens Peter ved hånden taget skridt efter skridt frem mod det, der er mit liv nu. Et liv med sorger og glæder, men allervigtigst et liv hvor vejrtrækningsteknikken i rebirthing hele tiden holder mig i kontakt med min egen kerne. Jeg har opdaget at rebirthing hjælper mig med at rumme alle mine følelser og derefter slippe dem, og på den måde er selv smerte og skuffelser til at komme igennem uden at skulle ned og bide i gulvtæppet hver gang.

Nedenstående historie er en beskrivelse af mit valg af praktiksted på min uddannelse. Jeg valgte et sted hvor børn og unge undervises i teater, og derfor et sted, hvor jeg fik mulighed for at bygge bro mellem min fortid som udøvende scenekunstner og min fremtid som pædagog og underviser.
Med kærlig hilsen Pernille Højgaard.

Historien om en pige med en fortid

Der var engang en pige med en fortid. En fortid så bulet og skramlet at den var svær at have med ombord. Den var faktisk så svær at leve med, at pigen, da hun endelig nåede fremtiden, ikke ville vide af den. Den var fuld af kvaler og hjertebanken af den forkerte slags. Og pigen var mest lykkelig for at være sluppet af med den.
Så en dag slog lynet ned. Det var en dag med latter og sol og dejligt selskab, og da meddelelsen kom var hun næsten ikke i tvivl. Kun en enkelt gang måtte hun rundt om sig selv for at mærke skæbnens favntag. Den dag elskede hun også en mand, der passede til. "Ja", sagde pigen, "det vil jeg gøre". Og så sprang hun.
Lige ud i det hav der binder fortiden til fremtiden. Et hav der skulle vise sig at være meget mindre skræmmende på nært hold, end det havde syntes på den lange afstand.
Det første skridt førte pigen lige ind i en gamle handske. "Ah", tænkte hun, "den passer mig perfekt". Hun strakte sig mod loftet og foldede hele den farverige skala ud og ingen rynkede på næsen af hende. Så løftede hun blikket og så. Hun så at der var brug for hende. Hun så på børn og voksne og dem der er lige midt i mellem og så sendte hun lidt magi ud til folk og fæ og ingen rynkede på næsen af hende.

En dag ved middagstid kiggede pigen ned af sig og opdagede en del af sig selv hun aldrig havde set før. En taske så stor som ti års erfaring var vokset ud hvor ung pige kuløren før havde været. Den var så stor som livsvisdom, så stor som intuition og kærlighed til mennesker og dyr. Hun åbnede den lidt på klem og ud sprang ideerne. Alle disse små gnister af elektricitet, der trives bedst i frihed og uden tøjler. Hun prøvede forsigtigt om de bar og glæden blandede sig i dansen. "Ih, hvor det går", tænkte pigen, mens hun glippede med øjnene i farten. Så åbnede hun tasken endnu mere og endnu flere smukke ideer sprang frem og hun gav dem liv og ingen rynkede på næsen af hende. "Nu kan jeg mærke det", tænkte hun. "Nu kan jeg mærke broen. Den der går mellem fortid og fremtid". Og så åbnede rummet sig i hende. Det rum med hendes fortid. Og den var smuk, så smuk at hun næsten blev blændet. "Ah", skreg pigen og svævede en meter op over sig selv, "se hvad jeg kan, se hvad jeg har", og ingen rynkede på næsen af hende.

Derefter kom roen. Som en blød tåge drev den langsomt igennem hende til hun åndede i takt med universet. Ind, ud, ind, ud . Pigen lagde sig i græsset så lang hun var. Hun kiggede op i stjernehimlen og så sin skæbnes lys, nu kunne hun hvile. 

Kontakt mig
Munay Center for Krop og Psyke
Rebirther Psykoterapeut
Jens Peter Hansen

Kildemosen 17
2880 Bagsværd Værebro

Tlf. 2878 3435 eller 3967 4010

Skriv til mig her »

Jens Peter Hansen | Kildemosen 17 | 2880 Bagsværd | Tlf.: 28783435